Ring til Næstved Kommune
Du er altid velkommen til at ringe til kontaktcentret på 5588 5588. De kan svare på det meste eller stille videre til fagmedarbejdere. Du kan også vælge at tale med vores talerobot KIRI. Du kan også finde akut-numre til andre myndigheder.
I Næstved Kommune skal du kun huske ét telefonnummer. Når du ringer på 5588 5588 møder du kontaktcentret. Her sidder et stærkt hold af medarbejdere, som kan svare på det meste eller stille videre til fagmedarbejdere, når det bliver helt specifikt.
Hvad kan kontaktcenteret hjælpe med?
Kontaktcentret er Næstved Kommunes telefoniske indgang. Her kan du:
- Få svar på almene spørgsmål
- Få råd og vejledning
- Få hjælp til selvbetjeningsløsninger
- Få løst lettere sager uden sagsbehandling
- Blive stillet om til rette medarbejder i kommunen
Hvordan kan kontaktcentret give svar på det meste?
Medarbejderne i kontaktcentret besvarer alle opkald på kommunens hovednummer 5588 5588. Kontaktcenteret tager imod næsten 600 opkald om dagen og ventetiden er under 2 minutter.
Medarbejderne besvarer dit spørgsmål med hjælp fra blandt andet en central database, som indeholder mere end 800 forskellige vejledningsguides. Hvis svaret ikke findes i databasen – eller hvis dit spørgsmål er af en mere personlig karakter, så vil medarbejderen sørge for, at du får kontakt til en relevant medarbejder.
Med kontaktcentret får du altså langt hurtigere svar på dine spørgsmål.
Talerobotten KIRI
KIRI er en stemmestyret talerobot, som kan svare på en lang række af de spørgsmål, som mange borgere stiller til vores kontaktcenter.
Hvordan taler jeg med en talerobot?
Når du ringer til 5588 5588 så vælger du selv, om du vil tale med KIRI. Indenfor kommunens telefontid vælger du mellem at tale med KIRI eller tale med en medarbejder i Kontaktcentret. Efter arbejdstid tager KIRI over.
KIRI lytter til alt hvad du siger og derfor får du den bedste samtale med KIRI, hvis du ikke er et sted med en masse baggrundsstøj. Du kan også opleve at KIRI tager nogle sekunder før hun svarer. Det føles som længe, men det handler om sekunder, mens hun leder efter svar.
Hvad kan en robot svare på?
KIRI bruger en algoritme til at genkende spørgsmål i sin samtale med dig og matcher så spørgsmålene med den database af svar, som hun har til rådighed. KIRI trækker på en database af spørgsmål og svar, som vedligeholdes i et samarbejde af kommuner og leverandøren, som har udviklet KIRI. KIRI kan derfor svare på spørgsmål indenfor de områder, som hun er fodret med. Det er fx MitID, pas, kørekort, affald og sundhed. Hvis KIRI ikke kender svaret, så siger hun det.
Akutte telefonnumre og beredskab
- Ring 112 ved nødsituationer som brand, sammenstyrtning, eksplosion, færdselsuheld eller akut forurening.
- Politi:
- Ring 112 (akut)
- Ring 114 (ikke akut)
- Ring 114 ved alle typer af akut forurening, hvor miljøet er truet.
- Ring 1818.
- Hav sundhedskort klar ved opkald.
- Ring 1818
- Behandling af mindre skader inden for det seneste døgn.
- Adresse: Ringstedgade 61, 4700 Næstved.
- Ring 1818
- Region Sjællands psykiatriske skadestuer i Vordingborg, Slagelse og Roskilde.
- Åbent hele døgnet ved akut behov for psykiatrisk hjælp.
- Ring 2960 0111
- Akut tandlægehjælp til voksne og børn ved tandskader, smertevoldende tabte fyldninger mv.
- Ring for at blive visiteret.
- Region Sjællands Tandpleje, Æblehaven 2, 4200 Slagelse.
- Guldborgsund Tandpleje, Nørregade 21 B, 4800 Nykøbing F.
- Telefontid: Kl. 9.30-11.30 i weekender samt helligdage, jule- og nytårsaftensdag.
- Praktisk information om tandbehandling:
- Tandbehandling af børn under 18 år betales af bopælskommunen.
- Voksne betaler kontant.
Alarm 112
- Ring 112 ved nødsituationer som brand, sammenstyrtning, eksplosion, færdselsuheld eller akut forurening.
- Politi:
- Ring 112 (akut)
- Ring 114 (ikke akut)
Miljøvagten - 114
- Ring 114 ved alle typer af akut forurening, hvor miljøet er truet.
Lægevagten - 1818
- Ring 1818. Telefonvisiteret lægevagt, ring altid på 7015 0700.
- Hav sundhedskort klar ved opkald.
Skadestuen - Næstved Sygehus - 1818
- Ring 1818
- Behandling af mindre skader inden for det seneste døgn.
- Adresse: Ringstedgade 61, 4700 Næstved.
Psykiatrisk Akutmodtagelse - 1818
- Ring 1818
- Region Sjællands psykiatriske skadestuer i Vordingborg, Slagelse og Roskilde.
- Åbent hele døgnet ved akut behov for psykiatrisk hjælp.
Tandpinevagten - 2960 0111
- Ring 2960 0111
- Akut tandlægehjælp til voksne og børn ved tandskader, smertevoldende tabte fyldninger mv.
- Ring for at blive visiteret.
- Region Sjællands Tandpleje, Æblehaven 2, 4200 Slagelse.
- Guldborgsund Tandpleje, Nørregade 21 B, 4800 Nykøbing F.
- Telefontid: Kl. 9.30-11.30 i weekender samt helligdage, jule- og nytårsaftensdag.
- Praktisk information om tandbehandling:
- Tandbehandling af børn under 18 år betales af bopælskommunen.
- Voksne betaler kontant.
Ring til os
Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Hos kontaktcentret kan du få svar på spørgsmål eller hjælp til selvbetjening. Du kan også vælge at tale med vores talerobot KIRI, som tager telefonen hele døgnet.